Hvalpedagbog-G-kuld

Hvalpedagbog-G-kuld

Hvalpegården

Hvalpenes første ugeOprettet af Sascha Bonde-Henriksen fre, februar 28, 2014 20:34:41
Nu får de et par gange om dagen RIGTIG mad! Vi startede i går aftes med oksefars - som sædvanligt - men denne gang i en skål og opblandet i hvalpemælk. De spiste fint og relativ disciplineret smiley
Man kan se, at de kan lide det, og til sidst sad Gideon og Gil i skålen og slikkede resterne fra kanten smiley.

Det var en rolig nat, og jeg hørte dem slet ikke smiley.
Her til morgen fik de lidt Belcando Puppy Start blandet i hvalpemælk. Det var også godt, og de fik slubret det hele i sig.
De er ved at lære det, og spiser lige så fint - dygtige små hvalpe!

Så var dagen kommet, hvor de for første gang skulle besøge hvalpegården i stuen. Jeg har sat hvalpegården op i karnappen, lagt tæppe på, aviser, legetøj og - ej at forglemme - den nye bamsekurv smiley. Grin bare - men den kunne de altså godt lide! Dana forresten også......
De andre hunde syntes det var spændende, og de sad alle omkring hvalpegården og kiggede/snusede til de små. Dana lagde sig i bamsekurven og hyggede med hvalpene. Først var de lidt urolige, men så faldt der ro over flokken. Jeg satte mig ned til dem, og det var hyggeligt, både for mig, men så sandeligt også for hvalpene smiley.

Efter et par timer flyttede jeg dem tilbage til hvalpekassen. De blev vejet - vejer alle sammen ca. 1,6 - 1,8 kg, bortset fra Gideon smiley- han vejer 2 kg! og fik ormekur - Banminth - og en portion aftensmad. Nu ligger de og snorksover - ahhh sikke en ro, der er i huset smiley.

De synes stadigvæk, at deres hvalpekassen er det bedste sted, men om nogle dage er den jo for lille og uinteressant, så skal de nok blive glad for deres nye gård. Når den så er for lille, så sætter jeg det store børneparadis op, og så for de nok at se til smiley.

Lad mig slutte indlægget med et billede af hvalpene, som de har det lige nu, hvor de er mætte og tilfredse



Godnat også til jer derude smiley
Mange hilsener fra Sascha og menageriet