Hvalpedagbog-G-kuld

Hvalpedagbog-G-kuld

Hvalpefoder

Hvalpenes første ugeOprettet af Sascha Bonde-Henriksen ons, marts 12, 2014 20:41:47
I går bestilte jeg foder i Tyskland, i dag stod det foran døren - fantastisk. Jeg kører nu med et tysk mærke, som hedder Belcando. Det har en fin kalcium-fosfor-ballance, og jeg kan love jer for, at hundene kan lide det smiley.
Jeg startede hvalpene op med start-granulat fra Belcando, og går nu langsomt over til Puppy Gravy. Først lidt hvalpemælk, så en klat kvark (så sundt så sundt) og så Belcando i, som jeg forinden har sat i blød. Når man kommer varmt vand over fodret, så danner det en slags sovs - mums - det synes hvalpene godt om!
De store får nu også Belcando, men Grain free, men også et foder, som danner sovs i forbindelse med varmt vand. Selv Marple, det kræsne dyr, spiser det hele op - wupti.

Jeg anbefaler, at hvalpene får en sæk hvalpefoder, og så går over til Grain Free voksen foder. Sammensætningen er perfekt, og selv forhandleren har sagt god for det.

I morgen kører jeg til Esbjerg, hvor de har en Aldi. Der koster A38 kun knap 10 kroner i forhold til normalt 15. Så sparer jeg alligevel en del, da jeg, så snart hvalpemælken er opbrugt, giver A38 i stedet for. At sprare en 3.del er helt OK, da jeg i hvert fald bruger en liter om dagen. Kvarken køber jeg i Lidl, da de har den faste tyske kvark, som fint kan røres ud i vædsken.

Nok reklamer for denne gang smiley nu til nogle dejlige billeder jeg tog i haven.
Lille Gibbs er jo yndig med sine blå øjne og den næse, som nok skal blive sort! Ved siden af yndige Garcia - kært par smiley

Så et billede mere af Gibbs - uskyldigheden selv...."jeg kunne ALDRIG finde på at tygge i træ...." Generelt er han en lille frækkert.....

Men lad os finde nogle af de andre også:

Dejlige Gina - hun er da bare cute ♥. Hun ser altid så uskyldig ud!
Min tøs - Gladdy. Tænk - jeg var jo overbevist om, at hun var brindle pointed, men det er hun vist ikke. Hendes tanpoints er lidt lyse, men de er fint markeret. Hun er en lille selvbevidst dame - bare så fin smiley.

Så til de andre drenge:
Skønne Greg. Han er bare nuser. En herlig lille hvalp, der er god til at beskæftige sig selv, og der har en masse nysgerrighed. Jeg tror nok, at han bliver mere eller mindre langhåret. Men med sikkerhed kan jeg først sige det om nogle uger. Der er dog noget der tyder på det, især de små strithår på ørene smiley.
Og her et billede af store skønne Gideon ♥
Han er lidt imponerende, den lille blå dreng! Hans har nogle dejlige tanpoints. Han får også flotte blå øjne, men det ene øje er vist med et brunt islæt! Han er en hund, der kræver lidt beskræftigelse!

Så mangler vi lige Gil Grissom. Jeg nåede ikke at tage billeder ude i haven af ham - det kommer i morgen, men jeg fik da et fra hvalpegården!
Han er bare så yndig, den lille dreng!

I morgen bliver der mange flere. Jeg har ikke haft så meget tid til at tage billeder i dag. Men hvalpene sover også en del, og når jeg endelig har taget billeder af den ene, så sover de andre. Så havde jeg også besøg af hvalpekøbere i dag - det var hyggeligt, og jeg er glad for, at mine hvalpe får så gode ejere smiley.

I må have en fortsat god aften.
Mange hilsener fra Sascha og menageriet







.


Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.