Hvalpedagbog F-kuld

Hvalpedagbog F-kuld

lille rejsedag

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 15 Mar, 2013 21:06

Nu er hvalpene 8 uger gamle, og de er begyndt at flyve fra reden. I dag rejste først Farrell til Ålborg. Hun skal fra nu af hedde Dixie.

Så Florence til Sjælland, Vipperød, og hun kommer til at hedde Flora:

og til sidst rejste Fury til Kolding - spændende, hvad hun kommer til at hedde!

I morgen tidlig forlader lille Fandorin mig og skal rejse til Als.

Læg lige mærke til, at Fando har rejst ørerne - ser han ikke bare bedårende ud smiley.

I næste uge, nærmere på fredag, kører jeg mod Sverige, for at aflevere lille Frank, som skal udstationeres hos Johanna. Han skal både trænes og udstilles.

Han er da bare en bedårende lille bamse. Når hvalpene er ude i haven, kommer de altid ind efter et stykke tid - undtagen een - FRANK. Men han kommer nu fint, når jeg kalder på ham. Han reagerer allerede på navnet!

Når jeg nu alligevel skal nordpå, kan jeg lige så godt aflevere nogle af de andre hvalpe på SJælland. To skal til Næstved, nemlig Frida

Her i gang med at splitte en pind ad....

og Funny

også de to tøser har nu stritører smiley.

Fox skal lidt mere nordpå, nemlig til Ringsted:

Så det bliver en lang tur. Jeg venter bare på papirerne fra Jordbruksverket, og så kan Frank og jeg komme ind i Sverige. Vi vil samtidig benytte lejligheden til at kigge på Malmø-udstillingen og se lidt på corgier.

Jeg håber mine 3 hvalpe, der nu er ved deres nye ejere har det godt og savner flokken ikke alt for meget. Jeg ved, at de nye ejere lader dem sove ved siden af sengen, og så bliver natten ikke alt for ensom smiley. Det må heller ikke være let at forlade flokken med 9 søskende, deres mor Nemi, legetante Bella og de 3 halvsure corgier Elvis, Dana og Emmely, og selvfølgelig deres madmor - MIG.

På den anden side trænger de også til at opleve noget nyt, og at blive beskæftiget individuelt. Det er nu de er enormt modtagelige for nye ting, og de har muligheden for at opleve en helt ny verden. Ak ja - de har fået nogle gode nye hjem smiley.

Det føles helt tomt, selv om der er 7 hvalpe tilbage endnu. De har lagt sig og snorksover. Så jeg vil benytte lejligheden og slappe af. I går aftes skulle jeg også bare lige ligge lidt på sofaen. Jeg vågnede kl. halv 1 om natten, fordi hvalpene var sultne smiley. Til gengæld sov de til klokken halv syv i morgessmiley.

Sov godt lille Dixie, Flora og Fury og opfør jer ordentlig, så jeg kan være jer bekendt smiley.

Mange hilsener fra Sascha og menageriet

PS. lige et lille sjovt billede

"Nøj - se - en is-pool!"

Træt!

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 12 Mar, 2013 22:37

Det må blive et kort indlæg - jeg er bare såååå træt. Jeg kan høre dem tidligt om morgenen, men har dog besluttet, ikke at gå ind til hvalpene før efter 6. Jeg tror nu det er en dårlig vane de har fået --- kl. 4 smiley.....

De er skrupsulten om morgenen, og de skal selvfølgelig også ud i haven, for at gøre sig rent. Når de kommer ud ved 6 tiden, så er der næsten ikke noget i hvalpegården, men bare kl. 6:30, så kunne flere af dem ikke holde sig mere. Jeg synes nu det er flot, at de går ud i haven for at besørge - dygtige hvalpe smiley.

I aften vil jeg give dem deres sidste ormekur før de rejser. Det bliver Milbemax. Fantastisk præperat - 1 lille pille - og den udrydder ALT, hvad der bare hedder noget med orm smiley. Men så er det gjort.

Vejret var fantastisk i dag, koldt men høj solskin og blå himmel smiley. De små nød vejret og var næsten ikke til at drive ind igen. De er ved at være slemme nu med deres byttedrift. Jeg kan næsten ikke gå, uden at der hænger en klase af hvalpe i mine bukseben og snørrebånd. Jeg kan faktisk ikke engang løfte føderne for at gå, for så træder jeg på en hvalp. Nej, der skal slæbes fødder!

Jeg fik nogle enkelte gode billeder i dag:

Fedt billede - hvad? Fandorin, som altid i hopla!

Farrell

Faye

Fox - hui, hvor den går.....

Frank - i dyb koncentration

Frida

Florence

Fury

Marple

Funny

Det var da nogle gode billeder af mine små rollinger smiley. Lad os håbe, at vejret også er med os i morgen.

Nu skal kallunen blandes, hvalpene fodres og Sascha puttes.

God nat og sov godt.

Sascha og menageriet

Sne igen!

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 10 Mar, 2013 22:48

Nu skulle det lige blive forår, og så er det bare hundekoldt udenfor. Selv om de små nyder at lege i haven, så bliver de dog hurtigt koldt og kommer indenfor. Det var så lækkert med de lune dage - men ak...... dem må vi vist vente lidt med endnu smiley.

Kyllingebenene var - som forventet - en succes. De fik alle et og hyggede sig meget.

Her er det Farrell, der gemmer sig i hulen, for at nyde kyllingebenet i ro og fred.

Fandorin og Faye foretrak kuglebadet. Her kunne DE uforstyret spise.

Frank behøver vist ikke frygte, at nogen tager hans ben smiley.

I morges begyndte det så at sne. Jeg kan ikke huske, om de har oplevet sne, men de syntes da det var meget sjovt.

De er jo vilde med Bella, så alle løber begejstret hen til hende!

Marple i sneen

og - ikke til at tage fejl af - Frank! Han er da bare en lækker fyr smiley

Jeg havde jo besluttet, at alle hunde skulle have kødben i dag - og det fik de. De store nød deres kalve- og hvalpene deres oksebrystben.

Frække Frida huggede straks 2 ben og smuttede op på ballancen, for at tygge dem i fred.

Marple i dyb koncentration.

Så fik jeg taget en sjov seance mellem Funny - Fury og Frank. I husker, at I kan klikke på det første billede, og så ser i dem i størrer format lidt længere nede, hvor I så kan bladre i billederne.

Funny havde et ben med på ballancen. Så kom Fury for at tage det fra hende, og de to kæmpede om det. Så kom den lille alfahund Frank, tog bare benet og gik - sådan smiley.

Bara rolig - der var rigelig ben til alle!

I eftermiddags var sneen smeltet, og hvalpene kunne rigtig tumle ude i haven. Der var altså også gang i dem....

Især Fandorin var i hopla!

Her jager han og Faye vist min lille Marple....

Her havde de fundet en gammel havehandske - guf guf for byttedriften...

... og det billede kan man da vist kalde et ACTION-billede - fantastisk.

Lille søde Faye, som ser så yndig og uskyldig ud

kan dog også være lidt skrap.........

Jeg har ellers prøvet på at tage 7 ugers billeder igen, men det er næsten umuligt. De er blevet så livlige, at jeg ikke kan få dem til at stå eller sidde roligt. Så disse billeder må være en lidt sjovere erstatning.

Kan høre, at de små vågner. I aften skal deres sidste måltid være kallun og grøntmix. Som jeg kender dem, så bliver skålen bare slikket rent.

Sov godt og mange hilsener fra Sascha og menageriet

Hønsefødder, gulerødder........

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 09 Mar, 2013 21:09

Det begynder at blive en vane - for hvalpene - nemlig at starte med skrigeriet kl. lidt over 4 smiley. Jeg ignorerede det og trak bare dynene over hovedet. Jeg tror næppe, at I har tænkt jer at starte med den lille nye hvalp så tidligt! De faldt til ro. Næste skrigeattak kl. 5 smiley. Først 3. gang stod jeg op for at fodre de små, og det var halv syv. Det må siges, at de slappede af mellem tidspunkterne og var rolige. Jeg må jo prøve på at lære dem, at vores morgen først begynder lidt senere smiley.

Til middag kørte jeg lige en tur til Esbjerg til Barf-shoppen. Jeg manglede kød, kallun og nogle gode ben - og det fik jeg. Jeg købte et par kilo grøn kallun, et par kilo kæbekød med brusk, store kalvebrystben til de voksne hunde, og søde små oksebrystben, som udelukkende består af brusk og lidt kød, til hvalpene. Så købte jeg også 2 poser tørrede hønsefødder - ja - I læser rigtigt - hønsefødder smiley.

Det skal de have i aften - jeg skal nok tage et billede af det smiley. De splintrer ikke, når de er rå tørret. I gamle dage, da jeg havde høns og af og til slagtede nogle, stod alle hunde omkring og savlede. De ventede altid på hovederne og fødderne, og det var både hovawarterne OG corgierne smiley - så det må jo være en delikatesse......

Så havde hundene og jeg gæster fra Als - det var rigtig hyggeligt. Efter sådan et besøg er de altid så dejlig trætte smiley.

Her til aften fik de så noget af det nye kød. Jeg havde optøet 500 g kæbekød, som bestod af kød- og bruskstykker. Dertil grøntmix. Halleluja - det var en succes. Når jeg kommer med tørfoder, så spiser de fint og disciplineret, men når jeg kommer med råt kød, så taber de alle hemninger smiley

I kan se, at de snupper et stykke kød og skaffer det lidt af vejen, i det de sidder på broen, eller under, eller bare lidt længere væk. Når det så er spist, vender de tilbage til skålen, for at få et nyt lækkert stykke kød.

Der bliver bare pudset skål - den har længe ikke mere været SÅ ren smiley

Her prøver Frida at indtage HELE skålen, for at få førsteretten til resterne....

Fury har fundet et godt stykke, og skal holde de andre fra livet....

hmmmmmm - det var bare lækkert!

Her 2 billeder, som jeg også tog i samme omgang:

Fandorin

og Faye - stadigvæk med et lille grøntsagsflig på næsen smiley.

Når de keder sig, skal de have noget at lege med. Det kunne være et nyt stykke legetøj, men det kan også være et gammelt et, som de ikke har set et stykke tid (den kan også bruges til børn smiley), Så de fik papkassen ind i hvalpegården. Hold da op, hvad de moslede rundt med den og fik lang tid til at gå!

Nu er de trætte og snorksover - dejligt!

Jeg vil tage nattøj på, lægge mig på sofaen og se lidt TV. Spændende, hvad de senere siger til deres kyllingeben smiley - men mon ikke de kan lide dem. I morgen får de så oksebrystben - hmmmm.

Mange hilsener fra Sascha og menageriet

Dyrlægebesøg

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 08 Mar, 2013 22:00

Så kom dagen, hvor banden skulle til min dyrlæge Jens til Ribe. De fik tidligt deres morgenmad, men ikke noget til formiddagen, da bilturen gerne skulle overstås uden opkastninger smiley. Hvalpene blev "pakket". 3 i boksen, 5 i buret og 2 imellem de to bure. Lige til at starte med var der lidt uro, men så var der stille og roligt, helt til Ribe. Det tager ca. 30 minutter, og jeg er stadigvæk målløs, hvor godt de klarede deres første biltur. Mit sidste kuld skreg hele vejen fra Næsbjerg til Ribe, så jeg var forberedt på det værste smiley. Men det er jo et helt specielt kuld smiley.

Ankommet til dyrehospitalet startede jeg med 2 hvalpe ad gangen, begyndende med Florence og Frank. Frank tog det hele med ophøjet ro. Han afpatruljerede hele rummet. Florence var lidt forsigtig i starten, men fandt hurtigt et stykke forpakning, som hun apporterede - dygtig tøs. Så skulle de jo til det "grimme" = chipningen. Jeg ved ikke, om I nogen sinde har set en chipnål, men den er nu ret stor og skarp, og de gav selvfølgelig et skrig. Men så var det også over, og de var glade igen. Derefter kom vaccinationen. Florence skreg igen, men med rette! Dyrlægen havde ramt et blodkar, og det lille pus blødte ret meget. Bare rolig Henriette V - hun er IKKE forblødt smiley - hun overlevede! Det var fint, hvor hurtigt alle hvalpe kom over chipningen og vaccinationen - det var ikke noget problem for dem. Dyrlægen var MEGET tilfreds med kuldet "velsocialiseret" og "fin istand" og "helt i orden". Drengene havde fået deres testikler - yeah. Også hjertelydene var perfekte, knæskallerne, ørerne, led, pels og hud, øjne - ja men de var jo bare PERFEKTE, mors små hvalpe smiley. Efter undersøgelsen satte Jens hver enkelt hvalp ud i et stort bur. Men ------ det vil de da ikke finde sig i! De bare skreg og skreg af utilfredshed. Hvad ligner det også smiley.

Dana skulle lige vaccineres, og så kørte vi hjem igen. Hvalpene sov hele vejen til Næsbjerg - ikke en lyd kom bag fra bilen. Da vi kom hjem, var de lige nogle minutter - nej - sekunder lidt kede af det, men så tonsede de rundt i haven og legede med Bella. De fik lidt mad og en velfortjent og lidt forsinket middagslur.

Jeg fik taget nogle billeder - som lovet - af nogle af de andre hvalpe. Men jeg kunne heller ikke dy mig for at lave en videofilm om især lille Frida. Fox havde fundet en bold, som han legede med, sammen med Florence. Så fandt han en sammenbidt grøn bold fra boldebadet og legede med den. Men så kom Frække Frida og huggede bolden. Pludselig var denne flade bold det mest attraktive, og flere hvalpe jagtede den. Jeg tror nok det endte med, at Funny fik den, men se selv:

Den er da bare sød! Hvad synes du så om Frække Frida, Karen? Hun er en frisk, sjov og - selvfølgelig - fræk tøs, middel dominans og med en masse gå-på-mod.

Nå, men jeg laved også nogle billeder af de små vidunder, og især af dem, jeg ikke fik taget i går.

Her lille Fandorin, som faktisk var den eneste, der ikke sagde noget ved chipningen! Læg mærke til det ene øre!

Her et bedårende billede af Faye og Fandorin. Selv halerne svinger sammen smiley

Lille ræveunge Faye, som altid ser så yndig ud!

Her har vi smukke Florence - allerede med stritøre!

og boldjunkien Fox smiley

Frække Frida, som har fundet et eller andet at tygge i!

Her de yndige to søstre Frida og Farrell....

og den mørke smukke Fury. Hun har da fået et flot udtryk med stritørerne!

Jeg mangler lige Marple og Frank, men de lå i hulen og snorksov smiley.

Hvalpene vil jo så gerne lege i huset, og her hygger de sig bare, især med Bella. Jeg tog lige nogle billeder af Bella og hvalpene på puden:

Her er Bella i gang med Frank, den dejlige dreng!

og her blander Farrell sig i legen. Læg mærke til, at Frank jo ligger på ryggen med Bella over sig, og ikke har andet valg end at nappe i Farrells øre smiley

Her putter Fury på puden, medens Bella leger med Faye.

Så selv om der er sket meget for hvalpene i dag, har de været lige som altid - livlige og glade. Nu er de klar til at rejse hjemmefra næste weekend. De har fået deres chip til identifikation, deres vaccine og EU-pas, samt en dyrlægeundersøgelse.

Til sidst vil jeg vise jer en meget kort film på bare 10 sekunder om min lille Funny. Hun er da bare sød og uimodstående smiley

Har jeg lovet for meget? Det er nogle dejlige tøser - og med fare for at gentage mig selv - i det hele taget nogle dejlige hvalpe smiley.

I må have en fortsat god aften. Jeg vil lige putte hvalpene.

Mange hilsener fra Sascha og menageriet

7 uger i dag!

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 07 Mar, 2013 22:22

Det er da ufatteligt, hvor hurtigt tiden går smiley. Om en uge rejser de fleste hvalpe, og så bliver der tomt i huset. Lige nu har jeg 3 tæver endnu:

Frække Frida

Funny og

Fay - ligner hun ikke en lille ræv? Måske har jeg nogen til hende, men det er lidt usikkert endnu.

Så bare kontakt mig, hvis I kunne tilbyde en af disse dejlige tøser et godt og hundeminded liv med masse af aktivitet og kærlighed smiley.

I dag var jeg med Elvis hos dyrlægen i Ribe til HD-fotografering. Stakkels lille dreng var så træt efter narkosen. Jeg har sendt billederne til USA - OFA, og venter nu spændt på resultatet. Han fik fotograferet HD, ED og rygsøjlen. Albuerne og ryggen var perfekte, hofterne så flotte ud, men der var lidt løshed i den ene side. Det bliver nok nedgraderet. Jeg krydser fingrene, at alt er OK.

I morgen skal jeg så med hele banden ned til Ribe. De skal chippes, vaccineres og dyrlægekontrolleres. Jeg gruer lidt for den lange tur, men de skal jo prøve det på et eller andet tidspunkt. Af god erfaring ved jeg, at de ikke skal have noget at spise, før vi skal på tur. Alle hvalpe får også EU-pas - så er de snart klar.

De bliver mere og mere livlige, og det bliver godt for dem, at få lidt individuel opmærksomhed og beskæftigelse. De starter allerede lidt over 4 med at larme, og der er en del gang i dem. Jeg fik ikke taget ret mange billeder af hver enkel hvalp i dag - der var simpelthen for meget. Men et par "almindelige billeder" blev det dog til. Desværre ikke af alle hvalpe, men det skal jeg nok tage højde for inden i morgen.

Er det ikke et sødt billede smiley. Bella nusser med min lille Marple. Marple skal forblive min tæve, men skal udstationeres til Johanne i Sverige. Johanne er en dygtig hundepige, agilityinstruktør og en supergod handler på udstilling. Jeg er sikker på, at de nok skal blive et godt team smiley.

Her er det så Frida, der leger med Bella.

To tøser leger med bolden. Forrest Frida og bagest måske Marple?

Et herligt billede af smukke Farrell, som hviler på toppen af ballancebrættet. Hun skal til Ålborg og trænes - især med klikker. Hun er en dygtig og meget motiveret tæve, så det skal nok blive en success!

Frida og Faye i hopla smiley

Her et par billeder af Fox. Det er længe siden jeg havde et billede af ham i hvalpebloggen, så nu får i 2! Han er nu en fin dreng smiley

Sødt smiley - Nemi nusser Fandorin....

Her slutter vi så af med et billede af dejlige Marple - lækker tøs smiley

Så har jeg ikke flere billeder i dag, men som sagt bliver det de andres tur i morgen. Nu vil jeg lave lidt grøntmix og kallun til dem og så putte lidt selv. I morgen skal de have lidt kødben og et strubehoved - spændende, hvad de siger til det.....

Hav en god aften.

Mange hilsener fra Sascha og menageriet

ørerne på vej op!

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 05 Mar, 2013 22:28

De har lige fået deres kallun med grøntmix, og nu er der ro blandt tilfredse hvalpe smiley. Kødet er bare så godt, og i går fik de kæbekød med brusk i - det var også noget der faldt i deres smag.

I kan se, at de trak sig lidt tilbage, for at tygge kødklumperne! Det er nu noget godt kød Kirsten køber i Tyskland, og det er lidt mere svært at få her. Barfbutikkerne har godt nok fine ting, men jeg må lige først finde en af dem i Esbjerg smiley.

Igen har gæster beskæftiget sig med de små, og det er jo bare rigtig godt for hvalpe i den alder. De kræver mere og mere! Heldigvis er vejret med os for tiden, så hvalpene kan lege i haven flere timer om dagen. Så kommer de selv ind for at sove - kloge små dyr smiley.

Ved flere af dem er ørene ved at rejse sig.

Flere af hvalpene har nu et øre op - i hvert fald af og til smiley

Her kan I se, at ikke alle holder ørerne op, nogle på et enkelt, og en - her Faye - begge.

Den, der har ørerne rigtigt op, er Fury - ser hun ikke bare nuttet ud? smiley

Her lige et ekstra billede med Fury alene....

Nu ligner hun en RIGTIG Corgi smiley- yndige tøs.

I morges var der gang i dem allerede kl. kvart over 4 - ja I læser rigtig - kvart over fire smiley. Jeg var lige stået op, da jeg så på uret - yak - ind i den varme seng igen og bare lade dem skrige. Der må altså være en kant! De holdt hurtigt op, og vågnede først igen kl. 06.30 - dygtige små hvalpe.

Nu sover de allerede igen, og samler kræfter til at vække mig tidligt i morgen smiley.

Trætte Fox....

Apropos Fox - i morges, da de var ude i haven, larmede naboen, som skulle pakke bilen. Hvalpene gøede og dannede en række, med Fox i front. Han er blevet en modig lille hund! De er stadigvæk lidt forsigtige med høje lyde, men det er ved at blive bedre. Hver dag hører de også en CD med fyrværkeri og tordenvejr - lidt stille endnu, men jeg øger langsomt styrken. Naboen er dog den største udfordring. Det er nogle folk, der arbejder for en gartner, og der er altid larm, når de ordner alt muligt. TAK nabo. Jeg er sikker på, at hvalpene nok skal vænne sig til det.

Kan I have en fortsat god aften.

Mange hilsener fra Sascha og menageriet

Besøgsweekend

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 03 Mar, 2013 20:26

Ja, det var så en weekend med masser af gæster og aktivitet omkring hvalpene. Kan det undre, at de små er trætte - lige som deres opdrætter smiley.

I går fik de for gørste gang kødben, kalveribben. Det kan godt betegnes som succes smiley.

Benene skulle selvfølgelig bringes i sikkerhed, og hvad er bedre end under og på broen?!

Bare GUF .....

Kirstens søn Bjørn var med på besøg, og han er jo bare så god til de små. Han sad i timer inde hos dem, og på et tidspunkt faldt både han og hvalpene i søvn smiley

De er da søde. Men han brugte også masse af tid til at lege og kæle med dem.

Det havde de rigtig godt af, og man kunne mærke, hvor meget de små nød opmærksomheden. Også min veninde Kirsten skulle kæle med de små, og jeg har taget et meget sjovt billede af en hvalp med en laaaaaaaaaang tunge smiley

Det kan ikke undre, at hvalpene var trætte efter en oplevelsesrig dag, og jeg har lige samlet nogle sjove måder at sove på:

I dag havde vi så to hold hvalpekøbere, så også i aften sover de trygt og tilfreds - pyha. Lige nogle billeder af enkelte hvalpe:

Herlige lille Funny er ved at rejse ørene! Snart er de altså oppe.

Frida med et øre på vej op!

smukke Florence på bordet - det går flot! Vent bare, til hun kommer på udstilling smiley.

Her så søsteren Marple - også en af de rigtig flotte:

Uha - det bliver spændende......

I aften skal de små for første gang have kallun. Jeg smed lige et par lunser ind i hvalpegården - hold da op - det var vist guf guf smiley.

Så trætte de er i aften må jeg håbe på, at de sover lidt længere i morgen tidlig end i dag. I morges skreg de allerede kl. kvart i 5 smiley . Det er altså for lidt søvn - måske ikke for dem - men for MIG!

Jeg trænger til at strække benene og se lidt Navi CIS - smiley.

I må have en rigtig god aften.

Mange hilsener fra Sascha og menageriet

PS lige et par sjove billeder af Bella og hendes corgi-venner (her Frank og Funny)

Next »