Hvalpedagbog F-kuld

Hvalpedagbog F-kuld

6 uger i dag!

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 28 Feb, 2013 21:42

Tiden den flyver, og om 2 uger er de allerede salgsklar smiley. Men på den anden side mangler de også individuel beskæftigelse og opmærksomhed - så det er nok OK. Bare I er gode ved dem - ellers smiley....

Jeg fik endda taget billeder i dag. Her er de så enkeltvis.

Her har vi så nr. 1 - Frida. Hun er en dejlig tøs, fræk og med gå-på-mod. Ørene er ved at rejse sig, det giver et lidt sjovt udtryk smiley.

Nr. 2 - Fox - en smuk og dejlig han, der er ved at klatre op i rangstigen. I starten var han lidt hys, men nu prøver han at vise de andre, hvor skabet skal stå smiley . Han har bare et lækkert hoved!

Dejlige nr. 3, Fury. Hun er bare en lille humørspreder smiley. Altid glad og med en masse energi. I kan se - øret er ved at komme op!

Nr. 5 - lækre Frank. Han er den fødte leder, den lidt ensome ulv, som kender sit eget værd. En skøn han, som enten hanhundeejeren eller jeg nok beholder/udstationerer.

Nr. 7 - Funny - og det kan man se på hende hun er smiley. Frisk og frejdig og selvfølgelig dejlig! Også her er ørene på "halvmast" .....

Her er så charmetrolden - nr. 8 Fandorin. Han er bare såååå lækker. Sjov, modig, eventyrlystig, kærlig - alt det, en hund af hans format skal være. Prøv lige at se det billede - kan man stå for ham?????? Nej - vel! smiley

Smukke nr. 9 - Faye. En kraftig tæve med et herligt udtryk. Hun er meget nysgærrig og med på noderne, når drengene er ude på opdagelse. Lad os se, hvordan ud udvikler sig i løbet af den næste uge. Hun er en god tøs!

Lækre nr. 10 - Florence, som blev født med en sort næse smiley. Hun er rigtig dejlig. Sød og kærlig og meget smuk. Jo - hun har noget over sig. Hun er også den første, der næsten kan stå alene på bordet! Hun har i hvert fald en fremtid som udstillingshund!

Her har vi så "min" tøs, nr. 11, Frøken Marple. Bare den skønneste tøs og virkelig velbygget. Prøv da at se hendes udtryk. Hvis jeg ikke kan få Frank, så bliver det i hvert fald Marple!!!

Her er så en virkelig speciel lille dame, nr. 12 - Farrell. En lækkerbidsken for nogen, der vil arbejde med hende og en flot hund i udstillingsringen. Hun er den, der er mest fremme, der afprøver alt, og der trækker store kredse. Hun har mod og lyst til at opdage verdenen!

Det er så min flok hvalpe - fantastiske små corgier, der alle vil blive gode og dejlige hunde for deres familier. Jeg er stolte af dem og ved, at de alle har det væsen, jeg synes en god corgi skal have smiley.

Nu, hvor de er 6 uger gamle, begynder også deres indbyrdes magtpositioner at styrkes. Der er først nu og i løbet af de kommende uger man kan vurdere disse hvalpes temperament. Som I kan se, er tendensen tilstede.

Her kan vi allerede tydeligt se begyndende dominans...

også her, hvor lille søde Fox er ved at vise sig fra sin lidt stride side smiley.

Men det er jo en helt naturlig adfærd, der skal føre dem videre her i livet.

Jeg vil slutte aftenens inlæg med et billede af hvalpenes far - igen! Foster i udstillingsringen med sine enestående bevægeler - han svæver smiley.

Og så er det vist på tide, at jeg piller kyllingelår og serverer dem for de små hvalpe som natmad. Sov godt og mange hilsener fra

Sascha og menageriet