Hvalpedagbog F-kuld

Hvalpedagbog F-kuld

Hønsefødder, gulerødder........

Hvalpene fra F-kuldetPosted by Sascha Bonde-Henriksen 09 Mar, 2013 21:09

Det begynder at blive en vane - for hvalpene - nemlig at starte med skrigeriet kl. lidt over 4 smiley. Jeg ignorerede det og trak bare dynene over hovedet. Jeg tror næppe, at I har tænkt jer at starte med den lille nye hvalp så tidligt! De faldt til ro. Næste skrigeattak kl. 5 smiley. Først 3. gang stod jeg op for at fodre de små, og det var halv syv. Det må siges, at de slappede af mellem tidspunkterne og var rolige. Jeg må jo prøve på at lære dem, at vores morgen først begynder lidt senere smiley.

Til middag kørte jeg lige en tur til Esbjerg til Barf-shoppen. Jeg manglede kød, kallun og nogle gode ben - og det fik jeg. Jeg købte et par kilo grøn kallun, et par kilo kæbekød med brusk, store kalvebrystben til de voksne hunde, og søde små oksebrystben, som udelukkende består af brusk og lidt kød, til hvalpene. Så købte jeg også 2 poser tørrede hønsefødder - ja - I læser rigtigt - hønsefødder smiley.

Det skal de have i aften - jeg skal nok tage et billede af det smiley. De splintrer ikke, når de er rå tørret. I gamle dage, da jeg havde høns og af og til slagtede nogle, stod alle hunde omkring og savlede. De ventede altid på hovederne og fødderne, og det var både hovawarterne OG corgierne smiley - så det må jo være en delikatesse......

Så havde hundene og jeg gæster fra Als - det var rigtig hyggeligt. Efter sådan et besøg er de altid så dejlig trætte smiley.

Her til aften fik de så noget af det nye kød. Jeg havde optøet 500 g kæbekød, som bestod af kød- og bruskstykker. Dertil grøntmix. Halleluja - det var en succes. Når jeg kommer med tørfoder, så spiser de fint og disciplineret, men når jeg kommer med råt kød, så taber de alle hemninger smiley

I kan se, at de snupper et stykke kød og skaffer det lidt af vejen, i det de sidder på broen, eller under, eller bare lidt længere væk. Når det så er spist, vender de tilbage til skålen, for at få et nyt lækkert stykke kød.

Der bliver bare pudset skål - den har længe ikke mere været SÅ ren smiley

Her prøver Frida at indtage HELE skålen, for at få førsteretten til resterne....

Fury har fundet et godt stykke, og skal holde de andre fra livet....

hmmmmmm - det var bare lækkert!

Her 2 billeder, som jeg også tog i samme omgang:

Fandorin

og Faye - stadigvæk med et lille grøntsagsflig på næsen smiley.

Når de keder sig, skal de have noget at lege med. Det kunne være et nyt stykke legetøj, men det kan også være et gammelt et, som de ikke har set et stykke tid (den kan også bruges til børn smiley), Så de fik papkassen ind i hvalpegården. Hold da op, hvad de moslede rundt med den og fik lang tid til at gå!

Nu er de trætte og snorksover - dejligt!

Jeg vil tage nattøj på, lægge mig på sofaen og se lidt TV. Spændende, hvad de senere siger til deres kyllingeben smiley - men mon ikke de kan lide dem. I morgen får de så oksebrystben - hmmmm.

Mange hilsener fra Sascha og menageriet